Min datter er blevet redaktør! I en alder af 8 år er hun gået i den stolte moders fodspor og har udgivet sit eget digitale magasin på gosupermodel.dk.
Blomsten af Syddanmarks ungdom
Som designer er det fantastisk, når ideene går op i en højere enhed, og man får lov til at gøre det, man drømmer om. Jeg er mere end stolt over at kunne præsentere magasinet ”På kanten af fremtiden”, som vi hos Mediegruppen har designet for Region Syddanmark. I magasinet fortæller 16 unge mennesker – 16 forskellige steder i livet – om deres drømme og valg.
158.749 borgere i Syddanmark er mellem 15 og 25 år. Det er den generation, der stadig er i færd med at træffe valg, der får betydning for hele området. Muligheder er der nok af, men hvad er det, der får de unge til at træffe deres valg om uddannelse, bopæl og job? Vi kan trække masser af tal ud, analysere dem og lave grafer og modeller for, hvordan fremtiden former sig: Der er for mange, der aldrig får en uddannelse, og der er for få højtuddannede, der bosætter sig i regionen. Men vi mangler en meget væsentlig ting: At høre fra de unge selv, hvilke tanker de gør sig, når de skifter adresse eller starter på en uddannelse.
Derfor gik vi på jagt for at finde unge mennesker forskellige steder i livet. De fortalte om deres overvejelser og valg. 16 unge er med. Og undervejs møder vi også andre unge – hjemme i stuen, i kantinen, på skolen, i kollegiekøkkenet, i pølsevognen og på cafe. Samtidig har Region Syddanmark haft 429 syddanske unge i røret til en snak om drømme, muligheder og tilknytning til regionen. Undersøgelsen kalders ”Ung i Syd”. Resultaterne af begge dele præsenteres i magasinet, krydret med nogle af de tal og fakta Region Syddanmark kendte i forvejen.
Hvis du har lyst til at opleve magasinet eller er blevet endnu mere nysgerrig efter at vide, hvad de unge tænker om deres tilknytning til Syddanmark, så klik ind på www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk/ung. Flere af de unge, vi møder i magasinet, blogger videre om deres hverdag, drømme og valg på ungblog.regionsyddanmark.dk. Læs med, og kom med dine kommentarer eller spørgsmål til det gode liv for unge i Syddanmark.
Magasinet er er trykt på 120 gram Maxi Offset og omslaget på 250 gram Maxi Offset med flapper og stans på forsiden. Vi har valgt det specielle format 250 x 285.
Så altså: Må vi præsentere ”Blomsten af Syddanmarks ungdom” – og blomsten af et fantastisk samarbejde!
Nyeste kommentarer