Er du klar til tablets?

Mange har ventet og ventet, men nu skulle det være ganske vist: Tablets er kommet for at blive. Derfor er de også blevet en attraktiv kommunikationskanal, som alle redaktører og web-interesserede bør overveje. Hos Mediegruppen har vi strikket et oplæg sammen, som giver inspiration og viden, så der er basis for at vælge den nye teknologi til eller fra på et kvalificeret grundlag.

Kom til en inspirerende eftermiddag

Tirsdag den 5. april kl. 14-16 i Wildersgade 10A, København K eller torsdag den 7. april kl. 14-16 på Porschevej 12 i Vejle.

Læs hele invitationen her

Ny inspiration – nye farver

Så er Flügger minsandten også i luften med deres egen iPhone app. Applikation skal i flg. Flügger fange farver og kvinder – og give inspiration til hjemmet, mens man er på farten. Cool  (og for os design og farve-nørder kan den faktisk også bruges til farveinspiration ud fra det man oplever – det kan måske sidestilles en smule med adobe.kuler).

Hvad kan den?

Når du ser en flot farve, tager du et billede med mobilen. Applikationen sammenkobler dit foto med en vifte med 1700 farver. Du kører fingeren hen over fotoet og ser små farvekort for hver eneste farve i dit foto, som fingeren rammer. Samtidig vises farvens unikke kode, så du kan købe den nøjagtige farve maling hos den lokale Flügger forretning. I flg. Flügger er mænds ordforråd ofte begrænset til ’lyserød og orange’, mens de fleste kvinder kender den nøjagtige betydning af ord som ’ferskenfarvet, laksefarvet, fuchsiafarvet’ osv. Med applikationen og dens farvekoder får mænd og kvinder et effektivt redskab til at tale sammen om farver uden de klassiske misforståelser. Applikationen kan også gemme dine yndlingsfarver. Den er gratis og kan hentes i iTunes Store.

Tjek i øvrigt lige Flüggers nye website … kanon shopdesign … fed inspiration!

Google på koffein-trip

Lad os lige slå en ting helt fast: Når man søger på Google, så søger man ikke i alle kørende websites, men man søger derimod i et indeks (en slags indholdsfortegnelse), som Google har lavet, og som Google løbende opdaterer. Se videoen nederst i dette indlæg.

De fleste kender godt frustrationerne, når man lige har smidt en meget vigtig nyhed på sit website, og Google bare nægter at finde nyheden. Virkeligheden er jo, at Google kun kommer forbi de fleste almindelige websites en gang hver anden uge eller sjældnere afhængig af hvilken type website man har kørende. På de store nyhedsmedier såsom Ekstra Bladet eller Jyllandsposten kommer Google forbi mange gange i timen, mens de små websites i enkelte tilfælde må leve med en gang i måneden.

Frem til dags dato har Google indekseret nettet via en form for kategorisering, som Google frit oversat kalder for “lag”. Nogle lag er blevet indekseret oftere, mens andre lag er blevet indekseret sjældnere. For at kunne opdatere et lag, måtte Google analysere hele nettet på én gang, og det tager selvsagt tid.

Google er godt klar over, at brugerne på nettet kræver mere og mere præcise søgeresultater, og det har Google nu imødekommet med lanceringen af deres nye indekseringsmotor kaldet “Caffeine”. Forskellen på Caffeine og så den gamle lag-baserede model er enkel:

Den gamle motor
Finder nyt indhold > Gemmer til alt indhold er indekseret > Indekset bliver publiceret til brugerne

Caffeine
Finder nyt indhold > Indekset bliver publiceret til brugerne

Googles påstand er, at Caffeine kan generere 50% mere friskt indhold til brugerne.

Se video om hvordan en søgning foregår herunder

embedded by Embedded Video

Så er Wired i luften med første iPad magasin

Wired er gået i luften med deres online udgave af magasinet til iPad. Se med på deres hjemmeside og se filmen om hele processen. Der er solgt 24.000 udgaver allerede det første døgn.

Første udgave har Pixar gutterne på forsiden – men det tager en del tid før du er igennem de første mange opslag med annoncer. Det er interesseant at se, hvor mange annoncører der er med i denne første online publikation.Det tager lidt tid at finde ud af navigation. Et designmagasin som Wired opleves anderledes på en iPad – end i en trykt udgave, hvor papir, omslag og udtryk arbejder helt anderledes.

Wired har arbejdet tæt sammen med Adobe omkring de nye muligheder på håndholdte PC er – og dette er nok bare det første vi får at se til nye muligheder for online magasiner.

http://www.wired.com/epicenter/2010/05/wired-ipad-app-sells-24000-copies-in-first-24-hours

embedded by Embedded Video