Min datter er blevet redaktør! I en alder af 8 år er hun gået i den stolte moders fodspor og har udgivet sit eget digitale magasin på gosupermodel.dk.
Er du klar til tablets?
Mange har ventet og ventet, men nu skulle det være ganske vist: Tablets er kommet for at blive. Derfor er de også blevet en attraktiv kommunikationskanal, som alle redaktører og web-interesserede bør overveje. Hos Mediegruppen har vi strikket et oplæg sammen, som giver inspiration og viden, så der er basis for at vælge den nye teknologi til eller fra på et kvalificeret grundlag.
Kom til en inspirerende eftermiddag
Tirsdag den 5. april kl. 14-16 i Wildersgade 10A, København K eller torsdag den 7. april kl. 14-16 på Porschevej 12 i Vejle.
Hvad skal barnet hedde?
Som iværksætter er det en af de beslutninger, man hurtigt kommer til. Uanset om det er et brand et virksomhedsnavn eller et projektnavn, så vil man gerne have, at navnet udtrykker ”det helt rigtige”. Og det er for rigtig mange en svær beslutning, så jeg synes altid jeg ender med at sige ”det er ikke navnet, der gør arbejdet. Det er arbejdet, der gør navnet”. Men alligevel vil jeg da godt indrømme, at der er flere veje man kan gå, når man prøver at finde frem til et godt navn.
Overordnet er der tre strategier, jeg synes, man skal overveje. Skal navnet bygges op af et personnavn, produktrelateret navn eller noget stemningsskabende/volapyk
1: Personnavne som fx Pedersen Consult eller Mærsk er kendetegnet ved at være præget af grundlæggerens værdier og principper. Det er navne, som er gode til at signalere stolthed og tradition, men det er også navne, som er meget følsomme over for generations eller ejerskifte. Selv i Mærsks tilfælde, hvor man har en topprofessionel ledelse og lang erfaring, er det forbundet med faldende aktiekurser at få en rendyrket professionel direktør uden nogen af familiemedlemmerne i den daglige topledelse. Dog er der også selskaber som fx Price,Waterhouse & Coopers, som har flyttet sig så langt fra sine grundlæggere, at brandet er stærkere end personhenvisningerne. Det tager bare tid.
2: Produktrelaterede navne som Din Elektriker eller Vejle VVS er nemme at markedsføre, da navn og ydelse giver sig selv. Det er altså ikke nødvendigt at forklare ens ærinde i samme grad som med de øvrige navne. De har til gengæld den svaghed, at det kan fastlåse ens produktportefølje, men der er nu talrige eksempler på nogen som har udvidet produktpaletten på trods af det. Føtex (sammentrækning af fødevare og textiler) er måske et af de mest kendte eksempler – i dag forhandler de snart hvad som helst.
3: Endelig er der navne som Nike, Apple, Nivea eller Monjasa, som kun anslår en stemning eller slet og ret er grebet ud af den blå luft. Ikke mange ved hvem Nike er, og Apple kræver en meget åben fortolkning for, at vi kan kæde æbler sammen med lækkert IT mv. Monjasa er ren og skær volapyk, som dog understreger nytænkning på et ellers konservativt marked. Disse navne har fordelen af at være så åbne, at det er relativt nemt at tilføje nye produkter og ændringer i organisationen i øvrigt. Til gengæld kan de være hårde at løbe i gang, for der er ikke noget der indikerer hvad der tilbydes, hvilken kvalitet eller pris man kan forvente, eller hvem der står bag.
I den tid, vi lever i, er der som minimum fire ting, der bør være i orden uanset hvilken strategi der i øvrigt vælges:
- Kan målgruppen stave dit navn?
- Kan du få en attraktiv webadresse med dit navn?
- Hvad kommer frem, når du googler dit navn?
- Kan målgruppen finde ud af at udtale dit navn?
Så er det bare at gå i gang med at brainstorme – eller ringe til os for at få hjælp.
God fornøjelse!
Klar til iPad: skal vi lege?
I uge 7 begynder holdet på Mediegruppen for alvor at tage fat på det nye legetøj, som skal konvertere trykte magasiner og tidsskrifter over på Apples iPad og Android tablets. Softwaren kommer fra hollandske Woodwing, som i mange år har lavet systemet til publisering af indhold til trykte udgivelser.
Det betyder, at vi kan arbejde videre med trykte magasiner, fagblade og udgivelser og lave indholdet klar i digital form. Det giver en masse nye muligheder og vi kan udnytte indhold som billeder og information på en ny og dynamisk måde. Det nye værktøj giver os en helt ny palette af muligheder:
- Slidehows: Brug alle dine billeder fra fotografen og den fotosession du lige har fået taget
- Scrollable areas: Lav spændende indholdsfortegnelser og dynamiske tekstbokse der kan læses verticalt
- Hotspots: Lav alt fra små infobokse med tekst der kommer frem ved mouseover til hele shops med interaktion
- Integration af webindhold: Integrere indhold fra websites, nyheder, shopinfo og meget mere direkte i det digitale magasin
Du kan se mere om de mange muligheder i en af de vedlagte film fra Woodwing.
Vi er klar til at lege! Hvad er du?
Kom nu .. tablets
Hos Mediegruppen går vi og venter på, at markedet for alvor tager fat på brugen af den håndholdte Tablet PCere. Hvornår kommer mon gennembrudet, og hvad sker der i løbet af 2011. Apple er på vej med en ny udgave af deres iPad: Version 2.0, som efter sigende skulle være på markedet marts måned 2011.
Imedens sker der en masse hos konkurrenterne. Vi forventer at se en masse nye produkter med Googles Android styresystem. Seneste har HP annonceret deres bud på en “iPad”. Det ser ret spændende ud. Den skulle være klar til markedet og forbrugeren denne sommer. Se vedlagte video ….
Vi er klar med magasiner og indhold til iPad og tablets. Hvad venter vi på ?
Blomsten af Syddanmarks ungdom
Som designer er det fantastisk, når ideene går op i en højere enhed, og man får lov til at gøre det, man drømmer om. Jeg er mere end stolt over at kunne præsentere magasinet ”På kanten af fremtiden”, som vi hos Mediegruppen har designet for Region Syddanmark. I magasinet fortæller 16 unge mennesker – 16 forskellige steder i livet – om deres drømme og valg.
158.749 borgere i Syddanmark er mellem 15 og 25 år. Det er den generation, der stadig er i færd med at træffe valg, der får betydning for hele området. Muligheder er der nok af, men hvad er det, der får de unge til at træffe deres valg om uddannelse, bopæl og job? Vi kan trække masser af tal ud, analysere dem og lave grafer og modeller for, hvordan fremtiden former sig: Der er for mange, der aldrig får en uddannelse, og der er for få højtuddannede, der bosætter sig i regionen. Men vi mangler en meget væsentlig ting: At høre fra de unge selv, hvilke tanker de gør sig, når de skifter adresse eller starter på en uddannelse.
Derfor gik vi på jagt for at finde unge mennesker forskellige steder i livet. De fortalte om deres overvejelser og valg. 16 unge er med. Og undervejs møder vi også andre unge – hjemme i stuen, i kantinen, på skolen, i kollegiekøkkenet, i pølsevognen og på cafe. Samtidig har Region Syddanmark haft 429 syddanske unge i røret til en snak om drømme, muligheder og tilknytning til regionen. Undersøgelsen kalders ”Ung i Syd”. Resultaterne af begge dele præsenteres i magasinet, krydret med nogle af de tal og fakta Region Syddanmark kendte i forvejen.
Hvis du har lyst til at opleve magasinet eller er blevet endnu mere nysgerrig efter at vide, hvad de unge tænker om deres tilknytning til Syddanmark, så klik ind på www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk/ung. Flere af de unge, vi møder i magasinet, blogger videre om deres hverdag, drømme og valg på ungblog.regionsyddanmark.dk. Læs med, og kom med dine kommentarer eller spørgsmål til det gode liv for unge i Syddanmark.
Magasinet er er trykt på 120 gram Maxi Offset og omslaget på 250 gram Maxi Offset med flapper og stans på forsiden. Vi har valgt det specielle format 250 x 285.
Så altså: Må vi præsentere ”Blomsten af Syddanmarks ungdom” – og blomsten af et fantastisk samarbejde!
Naturli – frækkere og sejere
Tre år går bare hurtigt – men der sker alligevel meget. Så meget, at det layout, vi dengang syntes, var det lækreste design, Naturli kunne iføre sig, var blevet håbløst damebladsagtigt…
Vi synes nemlig, at magasinet handler om så meget andet, end hvad hårmoden siger, og hvordan vi nu skal tilbringe ferien for at være med på den seneste trend. I stedet får læserne masser af holdninger, gode råd og viden om sundhed og velvære på en naturlig måde. Naturli er ikke bange for at skrive om andre holdninger eller tage fat i kontroversielle emner ud fra sundhedspolitiske vinkler – ligesom vi gerne vil hjælpe den naturlige forbruger med at finde lidt rundt i junglen.
Alt dette skulle det nye layout gerne afspejle – og det, synes vi faktisk, er lykkedes meget godt. Forsiden er blevet mere enkel uden at mangle overskrifter, omslaget er blevet mat – med et lækkert råt udtryk til følge, og indeni er udtrykket blevet renere, hvilket giver mere plads til de små nye finurligheder, som også er kommet til.
Målet har været at lave et magasin, som man stadig kan hygge sig med i sofaen, men som også signalerer seriøsitet og holdning til den kritiske grønne forbruger. Vi tror, det er lykkedes, men vurder selv. Du kan se det nye Naturli i vores Epaper på naturli.dk.
Redaktørens yndlingsværktøj
Vi vil gerne gøre magasinprocessen mere overskuelig og smidig, og derfor glæder vi os over nu at kunne tilbyde et redaktionsværktøj, der giver dig mere tid og overskud til udvikling af dit magasin.
Med det nye IT-værktøj eDITee får Mediegruppens magasinkunder nemmere ved at bevare overblikket fra redaktionsmøde til trykklar pdf-fil. De mange opgaver i en magasinproduktion samles i ét værktøj, så det hele tiden er nemt at bevare overblikket over beslutninger, opgaver, status og samarbejdspartnere.
Med flere årlige udgivelser har man typisk ét magasin i trykken, ét i produktion og ét i ideudviklingsfasen. Det stiller store krav til overblikket, og det er netop her, eDITee gør en forskel. Nu kan du planlægge en hel serie af udgivelser sideløbende, se, hvor meget materiale der er leveret/layoutet, og lade journalister, fotografer og illustratorer uploade til specifikke opslag, så det er nemt for grafikeren at overtage materialet.
Vil du vide mere om eDITee, er du velkommen til at kontakte kreativ direktør Jacob Ejs på ejs@mediegruppen.net eller tlf. 4043 5470
Vokseværk i annonceafdelingen
Hos Mediegruppen oplever vi stor efterspørgsel på annoncesiden – stadig flere kunder ønsker, at vi hjælper dem med salget af annoncer til deres magasiner. Vi vil fortsat gerne være en troværdig samarbejdspartner på annoncesalg, og derfor har vi udvidet med endnu en salgsmedarbejder, så vi kan fokusere endnu mere på dette forretningsområde. Fra november 2010 kan du møde mediekonsulent Anette Jensen hos Mediegruppen.
På vej hjem-møder
Så er vi klar med en række spændende “På vej hjem-møder” for efteråret. Møderne afholdes både i Vejle og København – så der er ikke nogen undskyldning for ikke at deltage.
Oktober: Dødt eller digitalt – hvordan får du dit medie på nettet?
November: Ny inspiration til dine artikler – 10 konkrete metoder, som gør dig til en bedre redaktør
Hent modulblade her – og tilmeld dig i god tid.
Dødt eller digitalt
Ny inspiration til dine artikler
Nyeste kommentarer